Ledelsesteamudvikling i Vejlby dagtilbud

Ledelsesteamudvikling i Vejlby dagtilbud

Formålet med forløbet var at udvikle ledelsesteamet som team til at kvalificere den enkeltes og teamets opgavehåndtering. Metoden er aktionslæring. Det indebar systematiske brug af metoden over tid, hvilket indebærer regelmæssige læringsgruppemøder i teamet. Konkret hele 2015. Ledernes opgave var at vælge de for hende vigtige ledelsesmæssige udfordringer (i overensstemmelse med den strategiske intention),  som hun ønskede at blive klogere på og bedre til at håndtere, bringe dem ind i læringsgruppens refleksive rum, og gøre erfaringer med at omsætte de nye og kvalificerede tanker til handling i praksis. Derudover skulle hun på skift varetage de roller (samtalekonsulent og gruppekonsulent), som er nødvendige for, at læringsgruppen fungerer efter hensigten. Konsulentens opgave var at få læringsgruppemøderne til at fungere efter hensigten, udvikle ledernes kompetencer til at fungere som forpligtende fællesskab om ledelsesopgaven, og undervise (i det omfang hun kan) i de emner lederne efterspørger i processen. Ledelsens strategiske intention var, at metoden skulle støtte realiseringen af Vejlby dagtilbuds lokale udviklingsplan.


Kontaktperson: Kirsten Bro, ALK



Tilbage til oversigten AL-aktiviteter